Det unge, privilegerede liv mangler ofte erfaringen og dermed også erkendelsen af, at det er lidelsesfuldt at være til, og at det hverken behøver at betyde, at man er syg eller ikke kan lære at leve i overensstemmelse med det, der gør ondt. At lykkes som menneske er ikke at leve uden og på trods af lidelserne, men at leve med og i kraft af lidelserne.

Aldrig før har der været så mange unge mennesker, der mistrives, er selvskadende, går ned med stress og får en psykiatrisk diagnose som nu. 

Denne udviklingstendens er der flere forklaringer på. Men én ting er sikkert: langt de fleste unge mennesker mangler et sprog til at tale om og forstå at svære følelser, tanker og erfaringer er en naturlig del af livet, der ikke nødvendigvis betyder at man er afvigende eller syg.

Foredraget henvender sig til unge mennesker, der befinder sig i den usikre og sårbare overgangsfase fra barndom til ungdom, der naturligt er forbundet med vanskelige identitetskritiske spørgsmål så som; hvad og hvem de skal være.

Foredraget berører følgende emner: ensomhed, skam, usikkerhed, utilstrækkelighed og giver de unge mennesker et mere nuanceret sprog til at forstå at der er tale om svære, men normale følelser som kan gøre dem klogere på hvad det vil sige at være et menneske.